Lokalråd fremmer nærdemokratiet.

Om et år er der valg til kommuner og regioner. De politiske partier er i fuld gang med at finde kandidater, men let er det ikke. Borger og politiker er kommet for langt fra hinanden. Mange borgere er ”gået hjem”, og mange politikere føler sig anonyme og ensomme.

En af årsagerne til, at det politiske nærdemokrati sygner hen, er de store kommuner og de få politikere. Før kommunalreformen i 1970 var der 1388 sognekommuner og ca. 15.000 folkevalgte sognerådsmedlemmer. Med kommunalreformen i 1970 blev der 275 primærkommuner og ca. 4.000 kommunalpolitikere. Og med den sidste kommunalreform i 2007 fik vi 98 storkommuner og ca. 2.000 kommunalrådsmedlemmer. Ikke så sært, at der er blevet langt mellem borger og politiker.

En anden grund til den politiske isolation er medlemsflugten fra de politiske partier. Alt for mange lokale vælgerforeninger og kredsbestyrelser er nedlagt og partierne er blevet topstyret.

Men mens det politiske nærdemokrati sygner hen, spirer det folkelige nærdemokrati frem. I næsten alle landsbysamfund er der i dag lokalråd, landsbyråd, beboerforeninger, borgerforeninger, forældrebestyrelser m. v. Disse lokale råd og foreninger står vagt om den lokale debat, medbestemmelsen, frivillighedskulturen og det folkelige fællesskab. Som landsbybeboerne og ildsjælene siger om deres lokalsamfund: ”Her vil vi leve og ikke blot bo”.

Heldigvis er kommunalpolitikerne ved at få øje på de aktive landsbysamfund, og der holdes i dag positive møder mellem kommunalpolitikerne og landsbysamfundenes lokalråd om mere vækst og udvikling i landsbysamfundene, f. eks. mere bosætning, flere arbejdspladser i håndværk og småindustri, hurtigt bredbåndsnet, mobildækning osv.

Det folkelige og politiske nærdemokrati har brug for hinanden og er ved at finde sammen. Trives landsbysamfundene, fungerer storkommunen.

Lokalråd fremmer nærdemokratiet.

Carsten Abild

Strandvejen 50

5450 Otterup

Landsbyerne i Danmark

(formand)

Bosætning og arbejdspladser til landsbyerne.

Siden kommunalreformen i 1970 og by- og landzoneloven (planloven) har Danmarks mange landsbyer og landdistrikter været under afvikling.

Der er i fire årtier sket fraflytning fra land til by, skolenedlæggelser, manglende børnepasning, lukning af nærbutikker, problemer for iværksættere, håndværk og småindustri, manglende bosætning, nedlæggelse af foreninger og forsamlingshuse, dårlig kollektiv trafik osv.

Man kan undre sig over, at en så gennemgribende politisk beslutning, som at afvikle hverdagen for hver femte dansker, blev besluttet.  Kunne det virkelig passe, at f. eks. bosætning, håndværk og småindustri ikke længere måtte være i vore landsbyer og landdistrikter, men skal til byen.

Den politiske opfattelse var, at velfærdssamfundet, der stor for døren, kun kunne skabes i bysamfund, hvor folk boede tæt. Ikke på landet med en spredt bebyggelse.

Redskabet til afviklingen af vore landsbysamfund var planloven, der opdelte Danmark i landzone, byzone og sommerhusområder.

I landzonen var kun tre erhverv tilladt: landbrug, skovbrug og fiskeri. Tre erhverv, der rationaliserede og mekaniserede og tabte tusinder af arbejdspladser.

Bosætningen skulle ske i parcelhuskvarterer og landsbyerhverv som håndværk og småindustri skulle etableres på byens industrigrunde.

Men for mange iværksættere og håndværkere er det for dyrt at etablere sig på en industrigrund. Først skal familien have en bolig, f. eks. i et parcelhuskvarter, så skal der købes en industrigrund af kommunen, bygges en hal, installeres inventar og faciliteter, og så har banken sagt nej.

Anderledes økonomisk overkommeligt er det, hvis iværksætteren, håndværkeren er på landet, f. eks. i et nedlagt landbrug, med familien boende i stuehuset og de tomme landbrugsbygninger anvendt som værksted, kontor, lager osv.

Ønskes udvidelser, siger planloven stop.

Landsbysamfundene skulle afvikles. Og meget er gået tabt. Men der er i dag politisk vilje til at komme vore landsbysamfund til hjælp. En 100-punktplan vedrørende landdistrikternes udvikling ligger på bordet, og en liberalisering af planloven er sat på den politiske dagsorden. Bosætning og arbejdspladser vil vende tilbage til landsbyerne.

Carsten Abild

Strandvejen 50

5450 Otterup

”Landsbyerne i Danmark”

formand