Landsbynyt

På denne side bringes nyt fra landsbyerne.
~~~~~~~~~~~~~~
17.03.2016

Nu er det slut med dårlig mobildækning

Ny dansk opfindelse sikrer hurtig og effektiv mobildækning – uanset hvor forbrugeren bor. Produktet hedder Victorfone.

Teleoperatørerne og mobilproducenterne har en global udfordring, som de ikke helt evner at løse – dårlig mobildækning. Men problemstillingen med de utilstrækkelige antenneforhold er fortid med ny dansk opfindelse. Victorfone sikrer forbrugeren optimal mobildækning uanset geografisk bopæl.

Victorfonen består af en lille boks og en app til smartphone. Fungerer som en trådløs signalmodtager og -afsender for såvel tale som data. Opkald foregår via mobiltelefonen. Godkendt til anvendelse i alle EU-lande og er beregnet til brug i både hus og bil. Kommunikerer på trådløs teknologi og er baseret på lavstråling. Du kan læse mere om produktet på www.victorfon.com.

Victorfonen, der forventes klar til salg i løbet af foråret, er ved at blive færdigtestet og klargjort. Dog mangler vi de sidste detaljer og vil derfor gerne have finansiering af dette via Crowdfunding. Ønsker du at støtte projektet via Crowdfunding, så gå ind på: http://bit.ly/VictorfoneInfo og skriv dig op til at modtage en invitation til gode tilbud på Victorfone.

De venligste hilsner

Morten Boutrup

Victorfone

 

~~~~~~~~~~~~~~
Kære Carsten, Vagn, Annette Wilhelmsen og I andre frontkæmpere for Landdistrikterne i Danmark. Jeg kan se I igen søger Årets Landsby i Danmark.

Derfor har jeg sat mig til tasterne for lige at give en status på udviklingen i Bagenkop.

Med bl.a. disse ord udråbte daværende Formand for dommerkomiteen Britta Schall Holberg Bagenkop til Årets Landsby i Danmark.

” Byen burde være i afvikling og forfald, men Bagenkopperne vil det anderledes ”

” Gennem generationer har de dyrket Frivilligheden og Fællesskabet ”

Kåringen blev ikke en sovepude, men opildnede borgerne til at fortsætte det kæmpe arbejde det er ikke bare overleve, men udvikle byen og lokalområdet, i et geografisk område af Danmark der er yderområde, men ikke Udkant. Vi kalder det selv Forkantsdanmark.

Efter kåringen i 2011 er der sat yderligere skub i udviklingen. Fiskeriet har rigtig svære vilkår, men på alle andre parametre blomstrer Bagenkop.

Bagenkopperne er anderledes, vi tænker anderledes og vi arbejder anderledes end alle andre også på Langeland og det går vi og er lidt stolte af 🙂

I 2014 blev der indledt et samarbejde med DGI Faciliteter & Lokaludvikling.

Bagenkopperne skaffede selv de første kr. 55.000,- til en første fase af en udviklingsplan, Langeland Kommune bidrog med kr. 120.000,- til 2. fase der blev døbt Bagenkop på forkant – Natur- og kystturisme er vejen frem.

Bagenkop indvier i samarbejde med DGI Faciliteter & Lokaludvikling det mobile website og en fysisk planering af ” Ildsjæle Fodsporet” inden sommerferien. Besøgende føres rundt i Bagenkop via QR koder der fortæller byens historie og kultur og kommer rundt til Bagenkop særlige nedslagspunkter på en 2,7 km rute.

Ud af udviklingsarbejdet er også kommet idéen om at omdanne det gamle færgebassin hvor Bagenkop – Kiel linjen lagde til til AQTIV Bagenkop – bassinet omdannes til en ” Kravlegård” for traditionelle og nye vandsportsidrætsgrene samt fokus på leg, læring og bevægelse i, på og under det blå element.

Fra 2011 har Bagenkopperne også nået at omdanne den gamle havnesmedje til Fiskeriets Hus og Bagenkop Hallen er blevet omdannet til et samlingspunkt til helårs brug. Når Bagenkop Hallen ikke er i brug til traditionelle sportsgrene, så er den omdannet til Langeland Jump´n Move – et bevægelsesland med alverdens muligheder for leg og bevægelse.

Ja, Bagenkopperne vil det anderledes og det vil vi fortsat.

Kåringen blev ikke en sovepude, borgerne sagde ikke, nå det var så det.

Det er en positiv historie om hvad kåringen til Årets Landsby i Danmark kan føre til.

Bagenkop er et besøg hver.

I vinterferien er Langeland Jump´n Move åben og krydrer ugen med Den Store Pandekagedag d. 19/2 hvor vi får besøg af afløserbesætningen på Det Gode Skiw Mary, som faktisk ligger i Bagenkop Havn, Stump, Stup og Pandekagemor.

 

Med venlig hilsen

Ivan Nielsen, Årets Landsby i Danmark 2011, 62562227/29773406

 

~~~~~~~~~~~~~~
Indsendt af Kjeld Kramsbjerg                               23-07-2015

 

Referat fra kåringen af Krogsbølle Sogn som Blomstrende Landsby.

Fredag den 5. juni blev på alle måder en flot dag for Krogsbølle Sogn. Alt gik op i en højere enhed. Vi havde selvfølgelig på møde forinden gennemgået hvordan vi forestillede os, at dagen skulle forløbe, men alle i deltagergruppen gjorde, hvad der skulle gøres, og alt forløb optimalt.
Dagen startede med Peder Most Gardens marchering fra Tørresø, hvor man via Bårdesø ”samlede” folk op, for at slutte på festpladsen i Krogsbølle med et usandsynligt flot optog.
Alice Top-Rasmussen fra dommerkomitéen startede talerækken ved at udnævne Krogsbølle Sogn til Blomstrende Landsby, overrakte certifikat og hejste flaget som bevis for at Krogsbølle Sogn nu kan kalde sig Blomstrende Landsby. Minister for By-, Bolig- og Landdistrikter Carsten Hansen fulgte op med lidt om grundloven, om det vigtige i at en landsby gør en indsats, og sluttede med et politisk budskab. Borgmester Morten Andersen roste de mennesker, der har lavet rapporten, og sagde, at han var stolt over at være borgmester for et område, der i den grad ønskede at være levende. Næstformand i Landsbyerne i Danmark Steen Kjær beundrede ligeledes områdets initiativ. Skoleinspektør Niels Lykke fra Kystskolen var rigtig glad for den reklame, der bliver gjort for hans område: Vi er meget afhængig af, at der kommer unge mennesker til området, så vi kan bibeholde det elevtal på omkring 400 elever, vi har i dag, og som er ideelt for vores skole.
Efter at Peder Most Garden havde givet et par flotte numre mere, gik vi over til det kulinariske, hvor flere af deltagerne i Blomstrende Landsby viste at de kan andet end at skrive om Krogsbølle Sogn, idet de havde fremstillet en rigtig lækker tapas-menu. Vi havde på forhånd regnet med 200 deltager som det forventede antal, men der var også rigeligt, selvom vi overskred dette antal.
Helt igennem en perfekt dag, hvor også vejrguderne tilsmilede os med det bedste vejr man kunne tænke sig.
Nu glæder den 28 mands store gruppe sig til den kommende vinter, hvor vi skal lave ansøgningen om tildeling af blomst 2, som bl.a. indeholder forslag til en Lokal Udviklingsplan, som Nordfyns Kommune kan bruge til at imødekomme lokalområdets udviklingsønsker.

 
Billeder fra dagen:
~~~~~~~~~~~~~~
 

Af Peter Knap                                                                                                           14-03-2014

 

Fremtidens Landsbyskole
De mange skolelukninger er et voldsomt problem for landbefolkning og mindre bysamfund.
Lig nu er Jammer Bugt ved at neddrosle alle mindre skoler, hvilket selvfølgelig skyldes faldende børnetal. Problemet for landsbyen er så, at det betyder endnu en kvalitet forsvinder, og landsbyen bliver mindre attraktiv for tilflytning.
Jeg er selv lærer på efterløn, og har opdaget den rigdom af undervisning, der findes på nettet især på Youtube. Tutorials, kaldes de, og der er snart ikke den ting, der ikke er grundige vejledninger i fra begynderstrikning til reparation af digitale kameraer, kvit og frit. Det er bare om at gå i gang.
Det har fået mig på den tanke, den lovpligtige undervisning må kunne laves på tilsvarende

Nu er en kommunal folkeskole ikke den eneste mulighed for at opfylde undervisningspligten, i sin mest enkle for kan det klares med hjemmeundervisning, selv om de fleste vil vige tilbage for det.

Det jeg vil foreslå er et undervisningsrum, bestående af

1.      steder, indendørs og udendørs,

2.      et virtuelt rum som Youtube eller bedre Vimeo

3.      videorum,

4.      en faglig lærergruppe

5.      en frivillig voksengruppe

Undervisningsrummet er altså ikke et sted men et begreb.

Undervisningen tilrettelægges ved videoer af undervisningsforløb, der lægges ud på Youtube eller tilsvarende. De er frit tilgængelige for alle, lige som alle kan bidrage.

Der laves en bruger, hvor godkendte videoer placeres.
Videoerne skal  dække et helt undervisningsforløb. det kan være arbejdet med første bogstav, gange i  matematik, Kong Hans, gråspurven og alverdens andre emner.

Der indledes et samarbejde med pædagogiske universiteter for at opnå bedste og mest spændende undervisning.
Lærer, der har et vellykket undervisningsforløb, kan inviteres til at bidrage. Der gives kun løn for arbejdstid og ikke ophavsrettigheder.

Videorum kan bruges som supervision af voksne i en undervisning eller for lidt større børn som i gruppe og emnearbejde. I biologi kan elev slå et emne op, Bundforhold og dyreliv i åen, og en gruppe med andre elever med interesse for åen, kan dannes uafhængigt af geografien.
Det vil samtidig give landsbyens unge en bredere kontaktflade og mulighed for at danne interessefællesskaber som mangler i dag alene på grund af begrænset antal af unge i et område.

Lærergruppens hovedopgave er at supervisere og undervise i samarbejde med voksengruppen.

Undervisningsvideoer udvikles primært på frivillig basis, men løn for udført arbejde kan komme på tale.

En undervisningscentral med materialer til de enkelte lektioner og forløb udvikles.
De voksne hæfter økonomisk for materialerne, ikke som straf, men for at kunne foretage nødvendige reparationer og opsupplering, så materialet fortsat er intakt.
En del af beløbet kan finansieres kommunalt, herunder forbrugsstoffer, der er nødvendige for undervisningen.

Og Hvad Så
Hvis det er lidt interessant, vil jeg gerne være med i en arbejdsgruppe.
Der skal samles en arbejdsgruppe, og forskellige undervisningsformer skal undersøges. Det skal munde ud i egentlige forløb, der skal lægges ud på Youtube og afprøves i praksis.

 

~~~~~~~~~~~~
 

Har vi fundet Danmarks første kartoffelbonde?

 

Kære Carsten Abild.

Jeg har ved nærlæsning af min stamtavle fundet en notits om, at en af mine aner skulle være ophavsmand til udbredelsen af den gode danske kartoffel.

Det drejer sig om sognefoged Klaus Pedersen, som boede på Havresøgård i Nr. Snede.

I foråret 1759 fik sognefogeden besøg af 6 tyskere, der bad om natlogi hos ham.

Som betaling fik sognefogeden 13 kartofler.

Først fik svinene en kartoffel, men de ville ikke æde den. Så blev de 12 kartofler lagt i jorden.Til efteråret gav de mange fold. Herefter blev sognefoged Klaus Pedersen på egnen kaldt ”Klaus Æbler”.

 

Med venlig Hilsen

 

Mogens Tøttrup

Toftevej 40

5690 Tommerup

 

Kære Mogens Tøttrup.

En stor tak for din henvendelse.

Skulle en af dine forfædre være Danmarks første kartoffelbonde?

Det er en undersøgelse værd.

Var sognefogeden i Nr. Snede, Klaus Pedersen Danmarks første kartoffelbonde?

 

Men først om kartoflen, der kom til Europa.

På terrasser højt oppe i Andesbjerge dyrkede inkaindianerne i fred og ro deres kartofler. De forstod, at kartoflen var en vidunderlig gave fra moder sol og takkede himlen for den. Af og til fandt de i jorden nogle uspiselige og skinnende klumper. Det var guld.

I Europa hørte kejser Karl den 5. af Spanien om guldet. I 1530-erne plyndrede spanierne Inkariget og stjal guldet. Skibskokken Carlos stjal inkaernes forråd og hermed også kartoflen.

På turen hjem over Atlanterhavet opdagede Carlos, at kartoflen kunne udrette mirakler. De søfolk, der spiste kartofler, fik ikke skørbug og var raske og friske.

Da Carlos kom til Spanien, forsøgte han at få spanierne og andre til at dyrke kartofler.

Men uden held. I Europa dyrkede man korn, og kirken sagde: ”Hvad der vokser over jorden tilhører himlen, hvad der vokser under jorden tilhører helvede”.

I 1588 drog Carlos og hans kartofler med den Spanske Armada mod England. Et voldsomt stormvejr drev flåden ud i Vesterhavet og nord om Skotland til Irland, hvor Carlos og hans kartofler forliste og skyllede i land. De fattige irere tog kartoflen til sig. Den gav fire gange mere end korn.

En stor kriger, kongen af Prøjsen, forstod kartoflens værd i krig som i fred. Han befalede derfor sine bønder at dyrke kartofler.

Ludvig den 16. af Frankrig tænkte ligeså, men mere listigt Han gjorde kartoflen til forbudt kongelig spise og satte om dagen vagt ved de kongelige kartoffelmarker. Men som hensigten var, stjal de franske bønder om natten de kongelige kartofler, og inden længe blev der dyrket kartofler i hele Frankrig.

Ludvig den 16.s dronning, Marie Entoinette fik fremstillet hatte med kartoffelblomster. Siden har Paris været modens by.

Kartoflen kom først til Danmark i 1719, hvor de franske huguenotter havde den med til Fredericia.

Kartoffeltyskerne havde også kartoflen med, da de omkring 1760 slog sig ned ved Viborg.

Men danskerne ville ikke spise indvandrernes kartofler. Der gik også den overtro, at spiste man kartofler, fik man mange børn. Og datidens bønderfamilier havde rigeligt med børn.

Var det sognefoged Klavs Pedersen, Nr. Snede, der var den første danske bonde, der dyrkede og spiste kartofler?

 

Carsten Abild
Strandvejen 50
5450 Otterup
”Landsbyerne i Danmark”
(formand)

~~~~~~~~~~~~
Styrk Landsbyen – et vedkommende Pilotprojekt

Kære Landsbyer i Danmark; vi har siden maj 2011 haft gang i Projekt Styrk Landsbyen i Dannemare og Errindlev. Påhttp://www.boligsocial.dk/arbejdsomraader/aktiviteter/styrk-landsbyen.html kan man læse meget mere om projektet, se de seneste nyhedsbreve, og følge med i de forskellige grupper og aktiviteter såsom i Dannemare: Legepladsgruppen, Oldtidsmindegruppen, Energigruppen, Hjemmesidegruppen, og i Errindlev: Fælleskøkken og et storarrangemtet til sommer: Errindlev Landsbyskue.

For lige at give et hurtigt indtryk af ærindet og tanken har jeg sakset lidt fra noget af projektmaterialet for de to byer:

Kongstanken

Vi vender ulemperne ved det såkaldte udkantsdanmark til en række fordele
som et overskueligt nærmiljø kan skabe i kraft af større forenelighed, fæl-
lesskabsfølelse og tillid, og dermed bedre samarbejdsmuligheder. 

Visionen: Modige og dygtige foregangslandsbyer skaber nøglen til en

fremtidig velfærd der får erhvervsøkonomisk konkurrencedygtighed og
fælles-skabets lykke og trivsel til at gå op i en højere enhed. Det nordiske
anlæg for tillidskultur forløses.

Projektet

Målet med projektet er at gøre Errindlev til en (endnu mere) attraktiv
landsby for unge som gamle – ved at øge værdien af området på flere
måder. Både i forhold til livskvalitet, ejendomspriser og langsigtet overlev-
elsesdygtighed. Visionen er en foregangslandsby der i høj grad kan skabe
sin egen velfærd, og hvis erfaringer kan gavne andre steder.
Nøgleordene for projektet er Inddragelse og Kapacitet. Det handler om at
øge landsbyens samlede kapacitet og inddrage alle kræfter. Alle i Errindlev
kan bidrage med noget værdifuldt og sammen kan vi udrette store ting. Vi
kan udnytte fordelene ved organiseret samarbejde, og frigøre både tid og
økonomiske kræfter til yderligere menneskelig vækst.

I håbet om et godt og frugtbart samarbejde med ligesindede, landsbyer og ildsjæle

Venlig hilsen

Storm Stensgaard

Projektkoordinator

Projekt Styrk Landsbyen

Den Boligsociale Fond

Jernbanegade 1

4900 Nakskov

Telefon mobil: 40523777

Telefon kontor:  4970 3496

Mail: sts@boligsocial.dk

Venlig hilsen

Storm Stensgaard

Projektkoordinator

Projekt Styrk Landsbyen

Den Boligsociale Fond

Jernbanegade 1

4900 Nakskov

Telefon mobil: 40523777

Telefon kontor:  4970 3496

Mail: sts@boligsocial.dk

~~~~~~~~~~~~
Kære Carsten

Hermed følger jeg op på din venlige opfordring:

Dyssekilde Station

Af Peter Plant

Formand for bestyrelsen

Dyssekilde Station ApS 

Dyssekilde Station i Torup mellem Hundested og Frederiksværk er en af landets mange nedlagte stationsbygninger. Toget kører, men bygningen forfalder. Det vil et lokalt restaureringsprojekt rette op på.

Stationsbygningen – bygget over det gamle accisebod-koncept – er kendt bevaringsværdig af Halsnæs Kommune. Realdania har givet tilskud til både et forprojekt (arkitekt- og økonomirådgivning) og til selve restaureringen. Dertil kommer tilskud fra LAG (Lokal Aktionsgruppe, Halsnæs, dvs EU udkantsmidler) og Halsnæs Kommunes Bygningsbevaringsfond. Og en masse frivilligt arbejde. Købet af Dyssekilde Station er sket for egne midler. Det er et landsby-fællesskabsprojekt.

Projektet skal sikre at Dyssekilde Station i Torup igen kan blive en levende del af lokalområdet. Stationen ligger som nabo til Økosamfundet Dyssekilde, som i sig selv er et turistmål. Det lokale Miljø- og Energikontor vil få plads her, ligesom Torup Bogby vil blive en af brugerne af stationen: her er tale om et socialt inkluderende antikvarboghandels-projekt med 5 år på bagen, baseret på frivillig arbejdskraft. Der vil herudover blive tilknyttet en frivillig og professionel iværksætter-mentoring (fra C4, Hillerød) til kontorfællesskabet mhp at understøtte etablering af nye arbejdspladser. Et kommende låne-cykel projekt får base her, ligesom et ugentligt sommer bondemarked med lokale produkter vil finde plads på Dyssekilde Station. Her vil konceptet blive kilometer-mad, dvs varer produceret indenfor en radius af 1, 5 eller 25 km. NOMA er opfundet: her introduceres TOMA, TOrup MAd, med tilhørende ude-servering om sommeren. Og hvem siger at en frisør ikke kan sidde på en platform i et træ, mens lokkerne falder i sommervinden?

Dyssekilde Stations arkitekt Axel Preisler (1871-1930) var stærkt inspireret af acciseboderne i sit arbejde med Frederiksværk-Hundested jernbanen. Bygningen er stadig grundlæggende sund, dog slidt af tidens tand. Og den skal leve op til moderne isoleringskrav, ligesom brand- og redningsforhold skal være i orden. Handicap-toilet skal der også være. Her er lokale håndværkere er vigtige. For der er meget håndarbejde: selv små maskiner kan knapt kante sig ind i de små rum. Hele bygningen er på ca 100 kvm i grundplan og ingen rum er større end 16 kvm.

En forfalden stationsbygning signalerer stagnation og forfald. Dyssekilde Station vil i sin nye form være et demonstrationsprojekt for lignende nedlagte stationer – og dem er der mange af.  Her vil i stedet for forfald blive skabt nye arbejdspladser – og den bevaringsværdige stationsbygning vil blive restaureret. Hermed vil projektet medvirke til at fremtidssikre Danmarks bygningsarv og kulturmiljøer ved skabe nyt liv i et gammelt hus på et økonomisk bæredygtigt grundlag. Der er allerede fra starten stor opmærksomhed omkring restaureringen af Dyssekilde Station, bla fra Dansk Bygningsarvs kampagne om Byggeriets Ildsjæle. Dyssekilde Station er et af 4 exempler fra Halsnæs Kommune, se http://www.facebook.com/slipildsjaeleneloes?sk=wall.

Der er tale om et ildsjæle-projekt, organiseret som et folke-anpartselskab: lokale kræfter har taget initiativet til at fravriste Lokalbanen denne fine gamle bygning. I vore dage behøver jernbanedrift ikke bygninger, stationsforstander eller godsagent. Alt dette – og posthus – havde Dyssekilde Station i sin storhedstid. Nu er det nye tider.

 

 

Fra: Carsten Abild [Carsten.Abild@regionsyddanmark.dk]
Sendt: 3. december 2011 18:53
Til: Peter Plant
Emne: SV: Liv på landet Torup & Realdania

Kære Peter.

Tak for din mail og et stort til lykke med jeres flotte arbejde og resultater.

Vi har på vores hjemmeside: www.landsbyerne-i-danmark.dk et debatafsnit (debat), hvor foreninger og andre frit kan fortælle om landsbyarbejdet.

Kunne du ikke tænke dig at skrive lidt om jeres store arbejde og gode resultater. Hvis du sender materialet til min mail:carsten.abild@regionsyddanmark.dk , så sørger jeg for, at det kommer på vores hjemmeside.

Håber, du vil være med.

Venlig hilsen

Carsten Abild
Regionsrådsmedlem

Direkte:
Mobil:
Carsten.Abild@regionsyddanmark.dk

Regionsrådet

Damhaven 12, 7100 Vejle
Telefon: 76631000