Det er indlæggets underskriver, der er ansvarlige for artiklens/tekstens indhold”.

Landsforeningens formand Steen Kjær blev onsdag aften interviewet på TV2 Syd i forbindelse med byens slagteri lukker. Interviewet er 3 minutter og 15 sekunder henne i udsendelsen.

https://www.tvsyd.dk/nyheder/11-10-2017/1930/ansager-mister-byens-sidste-produktionsvirksomhed-nar-slagteriet-lukker?autoplay=1#player

Kaare Dybvad Bek har udgivet bogen ”De lærdes tyranni”, hvor han skriver: Den kreative klasse skaber ulighed og undergraver verdens bedste samfund.

Jeg er helt bevidst om, at Kaare Dybvad Bek er socialdemokrat, som også skinner igennem på visse steder i bogen, men samtidigt står han ikke tilbage for at skose sit eget parti for den centraliseringspolitik, de, gennem de senere år, har været en del af.

Det er virkeligt hårrejsende læsning, som beskriver hvordan ”Den herskende klasse” gennemfører den politik, der tilgodeser deres egen klasse, hvilket hovedsageligt vil sige de højtuddannede akademikere.

Forfatteren peger på den store centralisering, der bliver stærkere og stærkere, hvor blandt andet uddannelsesinstitutionerne centraliseres i storbyerne, og i meget stor udstrækning i hovedstaden. Specielt er det forkert at placere de tekniske uddannelser langt væk fra de virksomheder, der efterfølgende skal bruge den nyuddannede. Vi har dog på det seneste set visse positive træk med etablering af ingeniøruddannelse i henholdsvis Kalundborg og Sønderborg, hvor NOVO og Danfoss er blandt landets største ”forbrugere” af ingeniører ligger.

Han peger også på, at tendensen går i den forkerte retning, når det gælder de unges uddannelsesvalg, idet der uddannes flere og flere akademikere til arbejdsløshed, mens færre og færre vælger håndværk og industri, hvor der er ved at være katastrofal mangel på arbejdskraft. I 2015 færdiggjorde 20.000 akademikere deres uddannelse, hvoraf kun 6.000 blev ansat i den private sektor, mens der i dette år blev skabt 28.000 nye arbejdspladser.

Det er lykkedes eliten at overbevise os alle om, at Danmark skal være et højteknologisk land, hvor der ikke er brug for håndværkere og folk med fysisk arbejde.

Midlerne til universiteterne er mere end fordoblet, hvilket er gået ud over erhvervsskolerne og folkeskolen. For sidstnævntes vedkommende har det bl.a andet resulteret i dårligere kundskaber hos eleverne, hvilket vi kan konstatere i dagligdagen ved at se selv højt uddannede mennesker ikke kan regne eller stave.

Er vi egentlig bevidst om denne udvikling? eller er vi bare magtesløse?

Kjeld Hansen

Planlov og planlægning                                                                                                                   11-12-2015

Carsten Abild skriver i sin julehilsen under overskriften ‘Planloven bærer skylden’

om by- og landzoneloven (planloven), som siden 1970erne har delt Danmark i landzone, byzone og sommerhusområder. Og Carsten har ret i at det er på tide at genbesøge denne opdeling: er den nu også så smart i det moderne samfund? Nogle af os – bla forfatteren til disse linier – bor på landet og benytter moderne teknologi til netop ikke at tage til de store byer for at gå på arbejde i gammeldags forstand. Så vores/mit liv ophæver ideen om at en bestemt livsform hører til på landet og en anden i det, som vi kalder by.

Men inden vi nu kaster planloven på historiens mødding, så er der grund til at fare med lempe. Det er ikke godt nok at erklære planloven død og overlade planlægning til skiftende kommunale flertal. Nogle kommuner er meget ivrige med at foreslå hoteller i strandkanten (bla i mit område i Gilleleje) – selv om minister Troels Lund Poulsen siger, at vi ikke skal have Mallorca-tilstande. Så mit budskab er at det er vigtigt at nuancere budskabet … nu hvor den nuværende regering vil ændre på planloven ifm strandbeskyttelseslinien på 300 m og også længere ind i land: budskabet må være at evt ny bebyggelse og aktiviteter må indpasses og tilpasses de lokale forhold. Og det har jeg bidt mærke i at flere kyst-borgmestre også mener: de frie kyster er et kæmpe aktiv – også ift turisme.

Mvh

Peter Plant

Torup

Formand for LAG Halsnæs-Gribskov

BONDEGÅRDS “FERIE”

Begrebet BONDEGÅRDSFERIE styrker turismen! Hvorfor ikke lade tilbuddet gå til de tusinde ulykkelige mennesker sydfra? Dansk Landbrug har (måske/givetvis) løsningen på den voksende flygtningestrøm til Europa og lille Danmark – som har go´plads, hvis vi vil!
I 1950 var der 200.000 danske landbrugsbedrifter. I 2015: 29.000. Der henstår lige nu 100.000 tomme landbrugsbygninger i vort land. De er ofre for forfald og en tung belastning for ejerne. Lad dog flygtningefamilier rykke ind på rimelige lejevilkår (gerne gratis) samt på renoveringsopgaven (med danske bygningshåndværkere som mentorer). Styrk derved både beskæftigelsen, integrationen og vore hensygnende landsbysamfund – med nyt liv, friskt blod. Og skån kommunerne for at nybygge flere hæslige barakbyer og asyllejre. Ryst dog posen! Et tilbud af vores overflod…?!!!

Pens. redaktør

Hans Christiansen

Kirkeballevej 8

Ærø

Plads nok til “nybyggerne”

Et nationalt kompromis om flygtningestrømmen synes på vej til Danmark.

Denne positive melding kan udledes af weekendens politiske stormøder, hvor Venstres Lars L.Rasmussen og Socialmokratiets Mette Frederiksen gav håndslag til idéens videreudvikling.

Og imens søgte nye tusinder af familier med spædbørn vej nordover i en kompromisløs forcering af nationale grænsebomme.

– Vi har plads til “0” af de nye, lød det først fra integrations- og boligminister Inger Støjberg. Ikke desto mindre rejste statsminister Rasmussen få dage senere til Bruxcelles med sit (skammens) glædesbudskab om plads til i hvert fald 1000 ud af de 160.000 på flugt.

Og der sad vi humanister så  overladt til kuglerammen:- Nå ja! Når han tog den lange vej med både “0” og 1000. Så mente han vel 10.000 i alt…?

Selv fra Dansk Folkeparti lød der velvilje til mere end “0”!! Såfremt flygtningene kunne (endelig IKKE integreres, men) interveneres i lejre med besked om udrejse, så snart hjemlandets krige var passé. Om der så skulle gå 5, 10 eller 20 år…

Og var der IKKE et øje tørt, sad det IKKE på de hjælpeløse!!

– UDSOLGT! Ikke plads!  Jo på Grønland, foreslog sørme Søren Espersen, DF.

*

I 1950 var der 200.000 landbrugsbedrifter i vort land. I 2015 er der 29.000. Det skønnes iflg. “Landsbyerne i Danmark“, at der står 100.000 tomme landbrugsbygninger med boliger i Danmark – og mangefold i Europa, hvor de nationale befolkninges strøm også er gået mod storbyernes jobmuligheder…

Organisationen “Genanvend Gårde” har søgt idéer til udnyttelse af denne enorme boligreserve. For at modvirke forfald og styrke landsbyernes overlevelse.

*

HER HAVDE VI SÅ EN CHANCE for – endda i egen interesse – at udvise solidaritet og humanistisk broderskab. DK – ikke nødvendigvis “Det Kolde”.nord. Nej.

Flygtninge skal ikke deponeres årevis i lejre!

De skal tilbydes ophold i det meget nære kultur-miljø. Som “nybyggere”, der under tilsyn af faglærte danske håndværkere istandsatte og vedligeholdt deres “eget” nye hjemsted. Med mulighed for nyttigt havebrug.Og med klar inspiration den dag de evt. kunne vende hjem til den virkelige genopbygning i hjemlandet!

TV kunne med fornyet styrke lancere boligprogrammer – ikke kun for liebhavere – men for selvbyggende mennesker af kød og blod!!

Som “prænie” for en ørkesløs vandring mod tryghedens varme for resten af livet.

Hans Christiansen
Kirkeballevej 8
Store Rise
ÆRØ

Centraliseringer går hånd i hånd

med forøget forurening med CO2

I de seneste mange år er debatten om vores klima blevet stadig mere intensiv og har fyldt mere og mere i den politiske debat. Der har været afholdt mange møder om emnet på lokalt og internationalt plan, og der har været brugt meget tid, mange kræfter og utrolig mange penge på denne mødeaktivitet. Der har været stor enighed om, at der nu skulle gøres noget ved problemet, men især internationalt har det været vanskeligt at se, om der har været nogen form for enighed om, hvordan problemet skulle løses, og i givet fald hvem, der skulle betale ”gildet.” Hvis man skal være lidt negativ, kunne man få den tanke, at møderne har været vigtigere end resultatet.

Men også lokalt i Danmark kan det være vanskeligt at se, at politikerne sætter megen handling bag ved ordene om at forbedre klimaet til gavn for os selv, vore børn og vore børnebørn.

Et af de helt store emner i klimadebatten har været den stadigt forøgede udledning af CO₂, og alle synes at være enige om, at der nu skal gøres noget ved problemet. Der er blot den lille hage ved en sådan politisk enighed, at alle taler om det, men der gøres meget ligt ved det. Måske snarere tvært imod.

Centraliseringer ødelægger klimaet

I alle de år politikerne har talt om forureningen af vores klima, har de samtidig vedtaget det ene forslag efter det andet til centralisering af vores samfund – forslag der alle har betydet, at vi skal køre længere og oftere for at få den offentlige service, vi har brug for, ligesom medarbejderne i stat, regioner og kommuner skal ud på lange køreture for at komme til deres arbejdspladser. I alle tilfælde har det betydet, at mængden af forurening fra al kørslen i bil for henholdsvis at komme til servicetilbuddene og til arbejdspladserne har været stærkt stigende i de senere år. Derudover har det medført, at borgere og medarbejdere i offentlige institutioner har brugt megen unødig spildtid på landevejene både, når de kører, og når de må holde i kø for at komme frem til tilbud og arbejdspladser.

Centraliseringer bør miljøvurderes!

Ud fra centraliseringens omkostninger i forøget forurening, spildtid og spild af penge kunne det derfor være ønskeligt, om de politikere, som så gerne vil gøre noget for miljøet, besluttede, at gøre det til et ufravigeligt krav, at alle centraliseringsforslag skulle vurderes CO₂ mæssigt, inden de bliver forelagt til politisk beslutning. Samtidig kunne det være ønskeligt, om politikerne ville efterlyse forslag til indretning af vores samfund på CO₂ neutral eller CO₂ besparende vis. Sådanne forslag ville have positiv effekt for vores klima, for reduktion af spildtidskørsel for befolkningen og for unødig spild af penge til brændstof. Samtidig ville det medføre, at vi kunne få gjort noget for at få rettet op på den skævvridning af vores samfund, som centraliseringen har medført. Altså en WIN – WIN sag for alle parter.

Foreningen NÆRSAMFUND

Kurt O. S. Hansen

Formand

Engblomme 14

4900 Nakskov

Indlæg af Hans Christiansen, Kirkeballevej 8, Ærø.   17-08-2015

Indlæg af Min kronik i Fyns Amts Avis – og nu taler man så om at bygge barakker til flygtningene, fordi tomme skoler, sygehuse, alderdomshjem er fyldt op….

Flygtningene ved “De riges Bord”

Næh nej! De skal da ikke komme her og leve i “sus og dus”. De må klare sig på en SU – præcis som danske unge. Eller næsten da. For meningen er jo, at de skal ud på det danske arbejdsmarked – eller på strandrensning….

MON DOG IKKE tiden er kommet til et grundigt ny-syn på flygtningestrømmen og den danske integrations-indsats!?

Måske kunne vi ligefrem nå til en medmenneskelig holdning til staklerne, der finder vej til vort land. Med deres forpinte kroppe og sjæle. Med deres iturevne drømme og minimale bagage af livets fornødenheder.

Måske kunne vi som medmennesker og nation blive fri for evig og altid at skulle høre de politiske mørkemænd- og kvinder galpe løs med deres “de skal da ikke komme hér og leve “i sus og dus”! På skatteydernes bekostning!!! De må da ku´nøjs´ med en SU og en “sprogpræmie”. Hvis de får lært a sige “rød-grød-med-fløde”…Jamen vi har vel osse taget vores del. Vi har simpelthen ikke plads til flere i vores tillokkende danske velfærdssamfund!!

Ærlig talt: Lige så jeg brækker mig i de lårtykke stråler!

MON DOG IKKE – hvis vi lynhurtigt lærte at rykke lidt sammen om “De riges Bord”, hvor overfloden i overført betydning driver ned ad vægge og stolper.

Takket være kortsynede politikeres centraliseringer og skævridninger af vort land stod der stribevis af egnede flygtningecentre jævnt fordelt i “udkantsdanmark” før strømmen af de forfulgte og hjemløse “gæster” meldte sig.

Det var svært selv for politikere fra Dansk Folkeparti at holde masken, når det med pladsens begrænsninger kom på tale.

Og nedlagte skoler, sygehuse, plejehjem, kaserner og tomme kommunekontorer fik nye beboere. De rykkede kollektivt ind med deres lejrledelser. Til fred og ro. Så ku´de jo hygge sig mens deres asylansøgninger blev behandlet. Og så gik der tid med dét – uden at de fik noget at bruge tiden til…

Jo da – lidt boldspil mellem de nervøse sug på lappen – altså cigaretten. Og så lidt sprogundervisning. Dælme da svært med det danske. Også trods præmien…

Men det ku´jo da ikk´ være anderledes…

JO, MON DOG IKKE? Min tro på, at velfærdssamfundet har andre, hidtil uprøvede veje til bedre integration fik ny næring var ved at lytte til landsbyernes førstemand, fynboen Carsten Abild, der i et spørgeprogram oplyste, at der i øjeblikket henstår ca. 10.000  af de såkaldt “herreløse huse” rundt om på landet. Og der står ca. 100.000 stuehuse til landbrug. hvis jord er solgt fra.

Hvad nu om man lod flygtningefamilier overtage nøglerne?

Jamen jeg fik en regulær skamfølt klump i halsen, da jeg efterfølgende så TV-programmet, hvor to danske mediefok af mellemøstlig flygtningeherkomst interwievede to aylbeboere i et ellers nydeligt flygtningecenter – i smuk natur og med fitnes-lokale. Deres ophold havde været årelangt. Alligevel foregik interwievet på engelsk. Og de to voksne mænd var grædefærdige over den opslidende lediggang og traumen ved igen og igen at se reportager fra deres sønderknuste hjemland.

Netop nu har regeringen genindført bolig-jobordningen. Knyttede man kommunevis det fornødne antal mentorer med faguddannelse til, kunne familierne selv stå for renoveringen af de forladte bygninger, som eller stod til dyr nedrivning. Og husenes haver kunne igen bugne og blomstre af afgrøder til familien.

Måske ville man opleve, at integrationen for alvor tog fat med lettere nabohjælp! Og at danske tv-stationer udskrev konkurrencer om de bedste, mest vellykkede genhusnings-projekter.

Det kunne starte et sted i dit eget sind. Spørg, hvad du som flygtning helst ville: 1. Bo på et par værelser i en flygtningelejr med dræbende lediggang år ud og år ind eller 2. Bygge en bolig til dig selv og din familie – med nye, gode venners hjælp et hvilken som helst sted i PROvinsen?

Journalist (pens.)

Hans Christiansen

Kirkeballevej 8

Ærø

                                                                                                               Barløse 2-8-15.

                                                  Sådan reddes landsbyerne

 Citat:”Nedrivning og afvikling kan være godt nok, men udvikling er bedre”, siger Carsten Abild.

De tre forslag drejer sig i korte træk om tre ting. Hurtigere og bedre internetdækning på landet, statsgaranterede lån til køb af ejendomme på landet og en ændring af planloven, der gør det lettere at starte virksomheder i eksempelvis nedlagte landbrug.

Jeg er enig med Carsten Abild, men mener samtidig der skal mere til.  Ligevægt og trivsel er nøgleord. Arbejdsliv og familieliv skal kunne hænge sammen. Hvis  udviklingen i landdistrikterne skal vendes, mener jeg at  et forhøjet pendlerfradrag ville stabilisere og måske ligefrem øge bosætningen på landet.

I følge skats hjemmeside:” Hvis du bor i en såkaldt udkantskommune (eksempelvis Svendborg eller Fåborg), kan du få ekstra kørselsfradrag. Normalt falder satsen til 1,05 kr. pr. km. over 120 km, men hvis du bor i en udkantskommune, falder satsen ikke. Du skal bruge den høje sats på 2,10 kr. pr. km for samtlige kilometer”. Dette pendlerfradrag mener jeg skal indføres i samtlige  landdistriktkommuner.

 Den kollektive trafik i store byer sammenlignet med kollektiv trafik i landdistrikter, retfærdiggør det  større pendlerfradrag. Hvis du ikke har bil, er muligheder for transport i mange landkommuner  meget ringe. Udviklingen har samtidig gjort, at  afstanden for borgere  i landdistrikterne, der pendler til og fra arbejde, generelt er blevet  væsentligt større.

Natur og idyl  tæller med, når beslutningen om bosætning i en landsby træffes.

Bæredygtighed, mulighed for selvforsyning, mindre dyrehold kan være fristende  for byboere der savner en anderledes hverdag. Derfor kan udstykning af små landbrugsparceller med 0- energihuse som forbillede være en mulighed for udvikling af landsbymiljøet.

Vedvarende snak om skolelukninger i landdistrikter bør stoppe her og nu.  Snak om dårlig økonomi  i landsbyskoleordninger er en virkelig dårlig undskyldning  for centralisering.

 Landsbyordningerne/skolen er  grundlaget for drivkraft og  trivsel i lokalsamfundene.

Jeg vil gerne slå fast, at  tomme landsbyskoler ødelægger enhver snak om tilflytning og lyst til bosætning på landet. Ligevægt og trivsel er nøgleord. I dårlige tider med vigende elevtal, bør man sikre landsbyskoler økonomiske ressourcer evt ved at flytte elever fra by til land. Skolebussen kan køre begge veje.

 Sammenfattende kunne nøgleorderne være:

Bæredygtighed, mulighed for selvforsyning, mindre dyrehold. Udstykning af små landbrugsparceller med 0 – energihuse som forbillede er en mulighed for udvikling af landsbymiljøet.

Aktivt medborgerskab, god lokalskole/landsbyordninger samt idræts – og foreningsliv.

 Lokalbutikker, god infrastruktur og forhøjelse pendlerfradrag.

Bedre belåningsmuligheder.

Bedre muligheder for liberalt erhverv i nedlagte landbrugsejendomme.

Hurtigt internet til alle.

Mvh. Niels Buhl.Barløse.

Tyve korte fortællinger i ord og billeder om at bo på landet i 2013-14

____________________________________________________________

Hvorfor bor vi her? Hvorfor bliver vi boende? Hvad drømmer vi om?

I bogen giver 20 personer fra Skamstrup og omegn deres personlige fortælling om valg, hverdag og drømme i en kort tekst, illustreret med smukke fotografier. De 20 stemmer sammenfattes i fællestræk, forskelligheder og drømme for det fremtidige liv i Skamstrup.

Med Stemmer fra Skamstrup giver vi et øjebliksbillede af livet på landet i 2013-14. Vi håber, at det vil give anledning til debat både i vores eget forsamlingshus og rundt omkring i by og land.

Vi taler ikke med én stemme, og vi har ikke kun én fælles drøm. Men vores stemmer indgår i et flerstemmigt kor, der synger den samme sang. Alle, der bor i Skamstrup og omegn eller et andet sted på landet i dagens Danmark, vil formodentlig kunne genkende én eller flere af deres egne drømme.
Køb bogen og få inspiration til en snak om drømme i din landsby eller din by

Bestil hos: Landsbyskolen i Skamstrup, L. Christensen: lck.skamstrup@gmail.com tlf. 29385543

DkLokaldag.dk tilbyder at offentliggøre deres sag og/eller indlæg, og retter samtidig henvendelse til den/de, som sagen/indlægget henvender sig til. Efterfølgende følger DkLokaldag.dk  følger op på, om der kommer svar – og om der i det hele taget sker noget i sagen.

Svar fra de sagsansvarlige vil ligeledes blive offentliggjort.

Og hvis ting trækkes i langdrag – eller hvis der manglende respons fra de svaransvarlige, så tilbyder DkLokaldag.dk at sætte HotLine på sagen.

Alle kan også gå direkte til den lokale blog fra de enkelte kommuners lokale sider – eller på bloggen DkLokaldag.dk, som primært tager sig af de ting, som berører flere kommuner.

Vi vil hele vejen forsøge at samle og koordinere på en sådan måde, at hver enkelt føler, at de hver for sig og sammen er med til at
komme med nogle konstruktive indspark – og at det nytter også lokalt at blande sig i debatten.

Det er muligt at optræde anonymt på DkLokaldag.dk – forudsat naturligvis, at navn og adresse er bekendt for DkLokaldag.dk,
som i øvrigt forbeholder sig ret til at afviser personfølsomme sager. Blasfemiske og/eller injurierende indlæg vil ligeledes blive afvist.

Med venlig hilsen

Ole Krabbe Olesen
cand. merc.

*  dklokaldag@oko.dk

:   www.dklokaldag.dk(  8744 1755
(  2221 8855

15. februar 2010

Udvikling i landsbyerne.

Landsforeningen ”Landsbyerne i Danmark” mener  at kommunerne må mere banen for at fremme udviklingen i Landsbyer og landdistrikter, det er kommunerne der sidder med nøglen til at åbne for øget bosætning og fornyet aktikvitet.

Mange unge vil gerne flytte på landet til aktive landsbyer med børnepasning, skole, rigt foreningsliv så på den måde få del og medbestemmelse i sin egen hverdag.

Derfor send landsbykoordinatoren ud til lokalområderne for at informere om de mange muligheder kommunerne kan tilbyde. Eller hjælpe med. Vi lever i et tilskuds samfund med mange midler til rådighed til aktivitet, forbedringer,  nye tiltag for at skabe et levende lokalsamfund.    Få hele infrastrukturen set efter i sømmende, lige fra  børneinstitutionen,  skolen , foreningslivet,  ældreområdet,  lokalråd med mere, alt som danner grundlag for borgernes tilfredshed , få lavet en 5 års plan sammen med kommunen,  så der er mål at arbejde med, plus hvad  borgerne vil med den landsby de lever i.

Der skal være tilvækst i landsbyen ellers er man på vej i den forkerte retning.

Derfor hylder vi Borgmesterens i Hedensted kommune forslag med billige grunde i landsbyerne plus man kan nedsætte  ejendom og den personlige beskatning for hvem der bor der,  plus dem der ønsker at flytte derud.

Udgiften pro person er langt billigere for kommunen når de bor på landet her er naboomsorg og gør det selv systemet en selvfølge, så få gang i udviklingen og udnyttelse af LAG puljen medens der er penge til rådighed

Hans Christensen Højen
”Landsbyerne i Danmark”

Danskerne genanvender gerne gamle gårde

– nye værktøjer skal hjælpe ejere med at komme godt i gang

Tidligere landbrugsbygninger og gårde er en vigtig del af bygningsarven i Danmark. Ifølge en ny undersøgelse fra Dansk Bygningsarv mener en stor del af danskerne, at det er vigtigt at bevare bygningerne ved at genanvende dem til nye formål. Ligesom der er stor interesse for at bruge bygningerne både som boliger, feriesteder, kontorer, butikker og som ramme om møder og konferencer. Formidlingsprojektet Genanvend Gården udbygges nu med en række værktøjer, som skal hjælpe og inspirere ejerne til at komme i gang med at genanvende bygninger til nye formål. Værktøjerne stilles gratis til rådighed på hjemmesiden www.genanvendgaarden.dk.

Stor interesse for at genanvende gårde

En ny undersøgelse viser stor opbakning fra danskerne til at skabe nyt liv og nye aktiviteter i tidligere landbrugsbygninger. Danskerne er enige om, at det er vigtigt at bevare landbrugsbygninger på landet, og 82 procent mener, at det en god idé at genanvende bygningerne til nye formål.

Blandt danskerne er der også stor interesse for at bruge og besøge de tidligere landbrugsbygninger både i arbejds- og fritidssammenhæng. 73 procent kan forestille sig at holde ferie i en renoveret gård, 74 procent vil gerne arbejde i et firma, der har til huse i tidligere landbrugsbygninger, mens 66 procent godt kan forestille sig selv at bo på en gammel gård. 84 procent kunne godt tænke sig at deltage i møder og konferencer i tidligere landbrugsbygninger og 86 procent vil købe ind i en gårdbutik.

Direktør i Realdania, Hans Peter Svendler, siger: “Mulighederne og interessen for nye aktiviteter på gårdene er store, men som ejer kan det være en udfordring at tage de første skridt til at skabe nyt liv på gården og en ny forretning – for hvor skal man starte, og hvad skal man tænke over i processen? Derfor udbygger vi nu og løbende igennem foråret hjemmesiden www.genanvendgaarden.dk med værktøjer, som skal hjælpe ejerne til at komme i gang med at genanvende deres gårde til nye formål. Ny brug af de tidligere landbrugsbygninger vil både være til gavn for den enkelte ejer og for det omkringliggende lokalsamfund.”

Thomas Martinsen, direktør i Dansk Bygningsarv, er enig i, at der er et stort behov: “Som led i Genanvend Gården har vi været i kontakt med mange ejere. Fælles for dem er, at de har brug for inspiration og gode råd, når de står over for eller er i gang med at omdanne deres bygninger til nye formål. Der er masser af initiativ og vilje blandt ejerne, og med hjemmesiden kan vi være med til at hjælpe dem godt på vej.”

Værktøjerne, der nu bliver lanceret på www.genanvendgaarden.dk, er første skridt, og hjemmesiden udbygges løbende med flere værktøjer og mere viden og inspiration, som kan skabe nye løsninger på landet. Man kan følge med i udviklingen ved at tilmelde sig nyhedsbrevet.

Yderligere oplysninger

Anne-Mette Gjeraa, Projektleder i Realdania, tlf. 70 11 66 66
Sara Line Bohn, Projektchef i Dansk Bygningsarv, tlf. 20 46 92 84, e-mail slb@bygningsarv.dk.
Kræn Ole Birkkjær, arkitekt, landskonsulent, Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret, tlf. 87 40 55 66, kob@lr.dk

FAKTA

Genanvend Gården er et formidlingsinitiativ fra Realdania, der gennemføres af DanskBygningsarv i samarbejde med Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret. Initiativet bygger videre på Realdanias kampagne ”Bevaringsværdige gårdejendomme – nye anvendelsesformer” fra 2003-2004, som samlede 234 kreative forslag til at gentænke bevaringsværdige gårde.

Hjælp til ejere af tomme landbrugsbygninger

Hjemmesiden www.genanvendgaarden.dk udbygges nu med værktøjer, som skal hjælpe ejerne med at komme i gang med at genanvende gården.

På hjemmesiden kan man:

• Få viden om, hvad der er karakteristisk for forskellige typer landbrugsbygninger, og hvad man skal være opmærksom på, når de genanvendes til nye formål

• Få hjælp og inspiration til at tænke sit projekt igennem fra a-z. Er idéen god, er der et marked, og hvordan ser økonomien ud?

• Se, hvor man kan hente støtte, når man vil genanvende sine landbrugsbygninger til nye formål

• Finde links til relevante myndigheder, rådgivere og organisationer

• Se gode eksempler på ejere, der har brugt deres bygninger til nye formål.

Hjemmesiden udbygges igen i løbet af foråret 2010 med flere gode eksempler og værktøjer. Ved at tilmelde sig Genanvend Gårdens nyhedsbrev kan man løbende få tilsendt inspiration og ny viden og følge med i nye værktøjer på hjemmesiden.

Baggrund for Genanvend Gården

Strukturudviklingen i landbruget har siden 1950’erne betydet, at der bliver stadig færre, men større landbrug i Danmark. I perioden fra 1950’erne til i dag er antallet af bedrifter faldet fra 200.000 til 45.000, og udviklingen forventes at fortsætte med samme hastighed, så der i 2015 kun er 29.000 bedrifter tilbage.

I takt med sammenlægninger, specialisering og industrialisering er stadig flere landbrugsbygninger – såvel beboelses- som avls- og driftsbygninger – blevet overflødiggjort i landbruget. Mange af bygningerne ejes stadig af landbruget, men en del er blevet solgt ud af landbruget og ejes og bruges i dag af personer, der ikke er beskæftiget i landbruget.

Der er ca. 60 mio. m2 funktionstømte landbrugsbygninger, og det vurderes, at ca. 30 mio. m2 af dem har kvaliteter, der er værd at bevare. Bygningerne har både en økonomisk og historisk værdi, og de er en vigtig del af kulturlandskabet i Danmark.

Funktionstømningen af landbrugets bygninger er både et problem for ejerne og for samfundet. For ejerne, fordi bygningerne ikke bidrager til driften og derfor ofte står og forfalder. Og for samfundet, fordi den store tomme bygningsmasse fylder op i landskabet og udgør en uudnyttet ressource. Det har medført et øget behov for revitalisering og  genanvendelse af bygninger på landet

Ny anvendelse af bygningerne kan skabe grundlag for, at ejerne har råd til at holde dem ved lige, bidrage til nyt liv på gården og skabe større ejerglæde. Også for omverden kan ny brug af de tidligere landbrugsbygninger have en positiv effekt. Danmarkskortet ændres i disse år, og væksten centreres omkring de større byer. Den udvikling har nødvendiggjort en ny tilgang til landdistriktsudviklingen. Hvor fokus før har været på at støtte landbruget som det primære erhverv og at skabe lige vilkår for landdistrikterne, er der nu fokus på, at hvert sted skal udvikles på baggrund af egne forudsætninger og med en bred vifte af erhverv. Landbrugets funktionstømte bygninger kan med nye aktiviteter, ny anvendelse og helt nye forretningsmodeller være et bidrag til positiv udvikling på landet med nyt liv og attraktive lokalområder.

Hvad er en bevaringsværdig landbrugsbygning?

Det er kommunerne, der formelt udpeger bevaringsværdige bygninger, men mange kommuner har ikke registreret bevaringsværdige bygninger på landet. Langt de fleste ældre landbrugsbygninger rummer dog i større eller mindre grad byggetekniske og kulturhistoriske kvaliteter, der er værd at bevare. For mange ejere er det desuden med til at gøre en bygning bevaringsværdig, hvis den med de rigtige ideer og initiativer kan være med til at skabe nyt liv og nye indtægter på gården

Hjemmesiden www.landsbyhistorier.dk er på nettet. Der kan alle fortælle om deres landsbys historie eller enkelte begivenheder fra den. Brug af hjemmesiden er gratis og den optager historier fra landsbyer over hele landet. Siden ejes af Tonny Jönsson, som bruger sin fritid på at drive den med hjælp fra andre ildsjæle.

Når man indsender en historie fra sin landsby sætter redaktionen den på hjemmesiden. Man kan fortælle om spændende anekdoter eller dramatiske højdepunkter fra landsbyens historie. Men også om helt dagligdags begivenheder eller om lokale skikke, som netop ens egen landsby har fulgt, måske som den eneste i landet. Billeder fra landsbyens historie er også meget velkomne. Der er desuden lagt stor vægt på at hjemmesiden er brugervenlig for interesserede, der søger oplysninger, så alt er præsenteret på en let forståelig måde.

Formålet med at lave hjemmesiden www.landsbyhistorier.dk er at sikre, at de mange gode historier fra Danmarks landsbyer bevares for eftertiden. ”Hvis de ikke skrives ned går de tabt, når landsbyens ældre borgere dør ud. Dermed forsvinder vigtige dele af Danmarks lokale historie for altid, og det må ikke ske”, siger Tonny Jönsson, der har taget initiativ til at lave hjemmesiden. Siden skal, udover at bidrage til dansk lokalhistorie, også være en kilde for slægtsforskere, der vil vide mere om de lokalsamfund, deres slægtninge kom fra, og så godt som alle danskere har slægtninge, der har boet i Danmarks mange landsbyer.

www.landsbyhistorier.dk må også gerne bruges til undervisning i såvel folkeskolen som f.eks. i forbindelse med undervisning på aftenskoler, på aktivitetscentre for ældre osv. ”Hjemmesiden har som en del af sit formål om at bidrage til folkeoplysning om landsbyernes historie, som langt hen ad vejen også er almindelige danskeres historie”, siger Tonny Jönsson, der mener at mange på denne måde vil få glæde af hjemmesidens spændende og interessante beretninger fra en svunden tid.

”I dag er mange landsbyer kun sovebyer, som folk kommer hjem til, når de er trætte efter en lang arbejdsdag i nærmeste større by eller endnu længere væk. Men måske ville de engagere sig mere i landsbyens liv, hvis de kendte mere til den og dens historie, for så får de en stærkere lokal identitet”, siger Tonny Jönsson. ”Dermed vil nutidens mennesker måske også mere påskønne kvaliteterne ved det at leve i en landsby i nutiden, som f.eks. nærhed, frisk luft og plads at røre sig på”, siger han.

www.landsbyhistorier.dk ejes og drives af Tony Jönsson med hjælp fra andre ildsjæle og det foregår alt sammen i deres fritid. Den finansieres dels gennem salg af kopper, T-shirts og lignende fra hjemmesiden og dels gennem sponsorater fra danske virksomheder, der gerne vil støtte historiske aktiviteter.

”Men hjemmesiden er helt afhængig af at almindelige mennesker rundt omkring i landsbyerne skriver til den med netop deres landsbys historier. Ellers mister den sit folkelige engagement”, siger Tonny Jönsson, som stærkt appellerer til landsbyernes beboere om at indsende historier til hjemmesiden, så de kan blive bevaret for eftertiden. ”Det er i vores alles fælles interesse at sikre og bevare den lokale kulturarv fra landsbyerne, også når den består af beretninger fra dagliglivet, for det var jo det, der fyldte mest i datidens menneskers liv”, siger han, og understreger at det hverken koster noget at få lagt sine historier på hjemmesiden, eller at søge oplysninger på den.”

Man kan kontakte redaktionen bag www.landsbyhistorier.dk på adressen: mail@landsbyhistorier.dk

Yderligere oplysninger:

Tonny Jönsson
Redaktionen – landsbyhistorier.dk
Arresøgårds Sidealle 14
3200 Helsinge
Tlf. 27 50 33 53

Mail@landsbyhistorier.dk

www.landsbyhistorier.dk

Denne pressemeddelelse er sponsoreret af skribentfirmaet JB Historie – www.jbhistorie.dk

Af Knud Storgård
86 954412
ks@wwe.dk

Skal udenlandske selskaber have mulighed for at opkøbe store dele af Danmark?

Husmandsparret Karl og Marie har i nu snart 50 år levet et lykkeligt og godt liv på deres lille landbrug på trods af forskellige myndigheders hetz mod dem og de små landbrug, men vil kommende generationer få samme mulighed for at leve på landet, eller vil livet i landdistrikterne blive umuliggjort?

Folketinget skal i det nye år færdigbehandle lovforslag (L39) til ændring af lov om landbrugsejendomme, fremsat af regeringen. Loven vil bl.a. ophæve arealgrænsen på 500 ha for erhvervelse og sammenlægning af landbrugsejendomme. Derudover vil den ændre reglerne om bopælspligt og selveje og gøre det muligt for selskaber at opkøbe store dele af Danmarks landbrugsjord.

Det betyder, at det vil blive muligt for udenlandske selskaber at opkøbe store dele af Danmark. Fødevareministeren har på et spørgsmål svaret, at hun ikke på forhånd ved, hvor store dele, der bliver tale om, og heller ikke kan vurdere, i hvor stort et omfang disse muligheder vil blive udnyttet.

Lovforslaget var til 1. behandling i Folketinget den 29.oktober 2009, og det ser ud til  ud fra debatten i salen, at lovforslaget vil blive vedtaget alene med regeringens og DF’s stemmer.

Dette vil være en ulykke, til stor skade for Danmark og ikke mindst for befolkningen i landdistrikterne.

Loven vil, hvis den træder i kraft betyde:  

At endnu flere små og mellemstore landbrug nedlægges; der nedlægges allerede nu ca. 7 – 8 landbrug om dagen i Danmark,at selvejet som den overvejende besiddelses- og driftsform i jordbruget vil gå tabt, at der vil ske en monopolisering af jordbrugserhvervene, hvis loven træder i kraft, at livet i landdistrikterne og det levende land langsomt vil forsvinde, såsom arbejdspladser, håndværksvirksomheder, landbrugets rådgivning, skoler, forretninger, samt forsamlingshuse m.v. Der nedrives jo allerede mange bygninger i landdistrikterne.

Det er vigtigt, at der er liv og aktivitet på landet. Landdistrikterne skal være sunde, livskraftige og bæredygtige områder for nuværende og kommende beboere, som ønsker at bo i fri natur og ikke kun for pengenes skyld. Det betyder endvidere at dyrevelfærden i de store industrilandbrug vil blive forringet, fordi de levende dyr bliver sendt på lange transporter rundt i verden i stedet for at blive slagtet lokalt med meget kort transporttid,  at mangfoldigheden ikke får lov til at udvikle sig i landdistrikterne med nye produktionsformer, kreative arbejdspladser og ikke mindst, at den såkaldte strukturudvikling får lov til at fortsætte med endnu større kraft, hvis loven træder i kraft, og vi vil om føje år have nogle få meget store landbrug i Danmark, og hvem er det til glæde for? Næppe for Danmark og danskerne.

På et eller andet tidspunkt kommer disse store landbrug til salg, i forbindelse med generationsskifte eller andet, og det er sikkert ikke de unge landmænd, der har penge til at købe disse store landbrug; det vil sikkert gå, som det er gået for andre store danske virksomheder, at de bliver overtaget af udenlandske kapitalfonde, hvilket der ikke er problemer med, hvis loven bliver vedtaget.

Men hvilke selskaber har penge til at købe disse store landbrug; måske vil de muslimske olielande investere deres oliemilliarder i Danmarks jord.

Men hvem er det til glæde for? Vi vil ikke have, at tyskerne køber vores sommerhuse ved Vesterhavet, men når det gælder store landområder, måske det halve Danmark, bliver der ingen hindring.

Aldrig har Folketinget villet vedtage en lov til gavn for så få jordsyge lykkeriddere, men til skade for så mange mennesker.

Synes du, at ejendomsretten til Danmarks jord skal spredes til så mange mennesker som muligt til gavn for et levende land for nuværende og kommende beboere og ikke ejes af nogle få udenlandske kapitalfonde?

Det er derfor meget vigtigt, at vi får en debat i gang, inden loven bliver vedtaget og ”Danmark” bliver solgt.

Du kan deltage i debatten ved at klikke på http://landbrug.skrivunder.dk/